Kintobe er et dansk brand fra 2019 startet af Anne og Michael. Kintobe laver tasker der kan anvendes over alt, og bruges i din daglige rutine. Om det er på festival, cafebesøg, på kontoret eller i skole. Kintobe gør brug af genanvendte og naturvenlige materialer, da de ønsker at producere produkter der er bæredygtige og venlige mod vores planet. De benytter certificerede genanvendte materialer, som produceres på ansvarlige fabrikker. Taskerne er vandafvisende og utrolig funktionelle og praktiske, uden at der er gået på kompromis med stilen. Kintobe gør brug af mottoet carry kindness, da de ønsker, at deres kunder går ud i verden med venlighed og åbent sind. Dette viser sig ved at de i hver taske har isyet en lille besked om at være venlige.